60 års jubilæum den 3. marts

Rødovre Tennisklub skal fejres i tennishallen  søndag den 3. marts kl. 15-18!

Tennisklubben skal fejres af så mange som muligt søndag den 3. marts kl. 15-18. Mød derfor op i hallen for selv at se god tennis, høre et par taler og få lidt tørt og vådt til ganen. Måske får du lyst at købe en bog om tennis?

Michael Mortensen har nemlig for nylig udgivet sin selvbiografi GRUS, hvor de idrætslige og personlige sider af livet som elitetennisspiller og –leder er indgående beskrevet. Som junior var Michael medlem af Rødovre Tennisklub. Vi er derfor meget glade for, at Michael har indvilget i at medvirke ved 60-års jubilæet.
(klik her for at se plakat om jubilæumsarrangementet)

Michael gør dette på 3 måder:

  1. Det begynder med en herredouble 45 år efter, at han spillede i klubben sammen med Peter Ravn Larsen. Peter blev i klubben, medens Michael tog til KB. En af vores gode herrespillere Jonas  Schwarz vil sammen med én af Peter Ravns samtidige Per Søgaard forsøge at vise, at de er en tand bedre end Michael & Peter
  2. Michael har bedt om at få lov at arrangere slagtræning sammen med 4 af vores bedste juniorer. Det bliver spændende at se, hvem Einar og Marcin udpeger til denne opgave
  3. Michaels bog kan på dagen købes i en signeret version til en favørpris på 150 kr. Klubben har købt 10 styk, som fordeles blandt deltagerne efter lodtrækning.

Hvis du agter at deltage, bedes du udfylde tilmeldingsformularen nedenfor, så vi får den bedst mulige forhåndsorientering om, hvor mange vi skal købe ind til.

Velkommen i hallen den 3. marts 2019.

OBS: Der er begrænsende parkeringsmuligheder med bil, da der samtidigt er stor messe i Rødoverhallen.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Rødovre Tennisklub

NB: Bane 10 bliver indrettet til receptionsområde. Her kan man altså færdes med udendørs sko.