JUNIOR: Lidt om vintersæsonen

TIL JUNIORER (OG FORÆLDRE):
Vintersæsonen begynder den 4. oktober og træningen er naturligvis kun for spillere, som har betalt kontingent og træning for perioden 1. oktober 2021 til 1. maj 2022. FORELØBIGT FORTSÆTTER VI MED AT TRÆNE UDENDØRS TIL D. 1. NOVEMBER OG GÅR KUN INDENDØRS I TILFÆLDE AF REGN.

DET BETYDER AT MAN SKAL MEDBRINGE BÅDE UDENDØRS OG INDENDØRS SKO FRA D. 1. OKTOBER.

Der er voldsomt mange spillere om tirsdagen fra 16-17 og 17-18 – og endnu flere om torsdagen fra 17-18, og vi skal have flyttet mange af spillerne til andre tidspunkter eller dage inden vi rykker indendørs permanent. Jeg opfordrer derfor forældre til juniorer som træner på disse tidspunkter til at møde op disse dage, så vi kan finde andre tidspunkter. Jo færre på banerne des bedre træning, så det er i alles interesse. Man har ikke automatisk ret til samme tid inde som ude, da vi jo kun har tre baner inde. Dog tager vi i første omgang udgangspunkt i samme tider inde som ude, og håber at så mange som muligt, byder ind med andre trænings muligheder, så vi kan få tingene til at gå op.
Mandag til torsdag, er der næsten ingen spillere fra 15-16. Andre muligheder mandag fra 17-18 og torsdag fra 16-17. Endvidere er fredag også en mulighed.

Marcin og Einar