Ligaherreholdene gør det godt!

Ligaholdet i 3. division ligger til at vinde rækken!

Ligaholdet i 3. division gør det godt. Vandt senest 4:2 over Næstved/Ringsted og mangler bundholdet Roskilde i sidste kamp den 29. februar. De to første kampe endte med 6:0 over Køge og 5:1 over Holbæk.

Vi har nu så mange gode spillere til træning, at de presser hinanden på den gode måde. Samtidigt er der tilstrækkeligt med gode reserver, hvis en spiller ikke kan stille op til en kamp. 

I opgøret med Næstved/Ringsted den 23. november vandt Rødovre 4:2 med følgende delresultater, hvor Rødovrespillerne er nævnt sidst.

Niels Frederik Thomsen, Christopher Luthra og Peter Johansen vandt alle med 2:0, medens Thorkild Nielsen i en tæt kamp tabte 1:2 mod Mads Dalberg.

I doublerne vandt Christopher og Thorkild med 2:0, medens Nick og Peter tabte 0:2.

Stillingen før de sidste kampe i februar 2020

Ligaholdet i 4. division klarer sig også fint!

Tredjeholdet spiller i 4. division og har fået 8 points efter to kampe. Møder nr. 1 Holte i den sidste kamp den 25. januar. Rødovre skal vinde 5:1 for at vinde rækken. Desværre er der alt for få kampe, hvorfor vi må håbe, at der kommer flere hold fremover.

Rødovre har nemlig også gode spillere til tredjeholdet, hvorfor der er brug for flere kampe for at for at få noget ud af sæsonen.

Men det er glædeligt, at vi nu har en stor trup med fint niveau, så reservepladserne er godt dækket ind.