Udendørs baner først klar sidst i uge 17

Kære brugere af tennisbanerne,
Vi må desværre nøjes med standerhejsning i dag fredag D. 21/4 uden efterfølgende spil på de udendørs baner. Nattefrosten har ikke gjort noget godt for banerne, og vi må derfor ikke spille på dem, før de er meldt helt klar. Vi vil  meget gerne have alle baner i solid tilstand, til et forhåbentlig stort ryk ind til tennissportens dag – lørdag d. 29. april 2017.

Reservation af baner udendørs kan først finde sted fra fredag den 28. april.
Hallen er stadig åben, så brug den.

De venligste hilsner
Michael Juhl
Formand for brugerbestyrelsen i RK for tennisanlæg