Kom til Tennissportens Dag den 29/4 kl. 14-16

Her følger programmet for denne spændende dag i frisk luft og høj sol, hvor du som ny tennisspiller i Rødovre kan møde klubbens folk.

Få lidt prøvespil, hør mere om klubbens faciliteter og muligheder og tal med den træner eller andre repræsentanter for klubben, som kan hjælpe dig videre mod en sjov og udviklende tilværelse som medlem i klubben.

Hvis du er barn eller ung måske ledsaget af en forælder, er det Marcin Gosieniecki & Einar Schwarz, du skal tale med, da der f.eks. indgås aftaler om at komme til prøvetræning så længe pladser haves langt ind i maj måned.

Er du voksen begynder eller let øvet, skal du sikkert have en samtale med Christian Østergaard eller Helle Christensen, som står for ”Voksen Introduktion”, der begynder allerede søndag den 30. april.

Prøvetræning for børn & unge samt Voksen Introduktion er gratis introduktionsforløb. Mangler du en ketsjer, kan du låne og efterfølgende købe en god ketsjer til favørpris igennem næstformand Helle Christensen – kontakt helle.chr@vip.cybercity.dk

Læs om det hele ved at klikke på vores introduktionsprogram her. Kan du ikke møde op den 29. april, skriver du blot en SMS til Marcin, Einar eller Christian. Så kommer du i betragtning direkte og I er i dialog om din videre entré til klubben.

Forhold omkring kontingenter og adgangskort til anlægget håndteres via den automatiske indmeldelse på hjemmesiden og/eller direkte henvendelse til medlemssekretær Elisabeth Jensen på medlemmer@roedovretennis.dk

Atter i år er der lagt et stort arbejde i at friske klubhuset op, så det er lækkert og indbydende. Der er masser af opslag på nyheder og på klubbens Facebooksider er aktuelle tilbud til medlemmerne hele siden. (Se på www.facebook.com/roedovretennis derom).

Bestyrelsen