Onsdag aften (6. januar) fik bestyrelsen anledning til at besvare de seks spørgsmål, som Britt Jensen stillede idrætten på en konference i Viften den 24. oktober.
Hvis du klikker her, kan du få adgang til den præsentation, som vi brugte ved fremlæggelsen. Den indgår også i det prioriteringsarbejde, der vil ske i forhold til Kommunen og FIR det kommende års tid.
Præsentationen har 3 hovedafsnit:
- De første tre sider omfatter indledning og Britts spørgsmål fra 24. oktober,
- De næste syv sider er bestyrelsens svar på Britts spørgsmål,
- De to sidste sider er to særlige muligheder, der kunne give Tennis-På-Vestegnen et yderligere løft, men ikke nødvendigvis alt sammen i Rødovre Tennisklubs regi:
- NB1 En Unionshal til større turneringer og særlige træningsevents,
- NB2 Padel i Rødovre som privat eller foreningsmæssigt projekt?
Vi kommer ind på flere detaljer i Årsrapporten for 2020 om 1 måneds tid. Under hensyntagen til Covid-19-retningslinjerne vil vi også i klubben drøfte klubbens kurs på de nævnte områder det næste årti.
For en vigtig forudsætning for dialogen med borgmesteren er at få en ”god placering” i anlægsplanerne for Kommunen for en perioden 2022-2029. Den ”gode placering” defineres jo bedst af så mange som muligt af os med så stor enighed som muligt.
God læse- og debatlyst!
Bestyrelsen i Rødovre Tennisklub