Boliger til unge på Espegården

Igennem et års tid har entreprenører og håndværkere været i gang med at opføre 42 ungdoms- og familieboliger på sydsiden af Rødovrehallen, på højde med banerne 8 og 9. Nu er de klar til udlejning. Vi får altså ca. 50 nye naboer og nogle af dem kan jo f.eks. være unge tennisspillere.

KAB/Rødovre Kommune står for projektet. Nogle af boligerne kan komme unge singler og par til gode, hvis de opfylder kravene hertil. Vi viderebringer den glædelige nyhed, da den kommer mange unge studerende og idrætsudøvere i møde.

Klik ind på hjemmesiden herunder eller på den mail, som kultur- og fritidsforvaltningen sendte os mandag den 23. marts. Førstegangsudlejning er den 1. juni 2026. Men ellers er der ventelister, som man kan blive skrevet op på.

https://www.kab-bolig.dk/boligsoegende/boliger-paa-vej/espegaarden  

Vi håber, at dette projekt vil være med til at afhjælpe manglen på boliger til unge i Kommunen.

Bestyrelsen i Rødovre Tennisklub