Blot to points fra oprykning til elitedivisionen – Rødovres damer holdt tungen lige i munden
Rødovre mødte bundholdet fra Lyngby hjemme lørdag. Cheftrænerne havde sat det stærkeste hold, da det drejede sig om at få samlet så mange points som muligt her til sidst.
Strategien lykkedes, idet Rødovres damer vandt alle 6 kampe i to sæt, hvilket gav 7 points. Det samme som nærmeste konkurrent – Greve – der vandt 6:0 over nr. 3 Virum-Sorgenfri.
Greve spiller sidste kamp den 2. marts mod Birkerød ude. Og først en uge senere spiller Rødovre ude mod Holte.
Hvis Greve taber 2 af de 6 kampe mod Birkerød, rykker Rødovre op uanset hvad. Men strategien er at gøre en god figur den 9. marts, så der ikke kommer nogen tvivl om resultatet.
En lokal historie er, at Lyngbys tredje single var tidligere formand i Rødovre Tennisklub – Dorthe Larsen. Hendes daglige tennispartner skaffede hende en god tid i Lyngby og så kunne Dorthe – + 50 – med ét være med på Lyngbys hold.
Herredivisionsholdet tabte ude 1:5 mod Birkerød, men ender formentligt midt i rækken, når sidste runde er spillet.
Klik her for at læse mere om seniorholdenes kampe.
Fotoet viser fra venstre mod højre følgende:
Clara Østergaard, Sofie Vindberg, Ema Blahova, Martin Blahova, Isabell Ek, Ana Seveliova, Jasmine Mayour, holdleder Marcin Gosieniecki.
Mvh. Bestyrelsen