Gunnar Kaspersen, som altid blev kaldt ”Kasper” i tennisklubben, er død den 22. oktober 2018.
”Kasper” blev 90 år. Han var medlem af tennisklubben næsten fra klubbens start i 1959, hvor han altid spillede med stort engagement, helt indtil han var omkring 82 år.
”Kasper” var en stor fighter i sine kampe, og han havde altid en målestok i tasken til at måle, om net-højden nu også var korrekt. Der står mange pokaler på ”Kasper’s” reoler fra vundne mesterskaber i klubben. Sammen med sin kone Louise Kaspersen udgjorde de gennem mange år en central kerne af spillere i klubben.
Gunnar var som bygnings ingeniør ansat i Rødovre Kommune’s tekniske forvaltning. Da tennishallen skulle bygges, var ”Kasper” derfor også dybt engageret og til stor hjælp for klubben.
Bisættelsen foregår i stilhed.