Golden Age 2 sikrer 3. ”større” mesterskab til Rødovre Tennisklub det sidste år!
Golden Age-turneringen er et af Tennis Østs store turneringsprodukter. Specielt efter, at Rødovres Golden Age 2-hold vandt over Hillerød på udebane onsdag den 19. februar.
De to puljevindere – Rødovre og Hillerød – mødtes. Det stod 3:3 efter de seks kampe. Men Hillerød havde taget en match tiebreak i brug for at få sine sejre. Rødovre vandt derfor med sætcifrene 7:6, da vi ikke havde aftalt at anvende Golden Tiebreak som i andre ”eliteforløb”.
Tak til Hillerød for værtskabet og oplysningen om, at vi nu er bedste Golden Age-hold i Danmark, da FTU og JTU endnu ikke har en sådan turnering. Dertil en grøn præmie i form af et indrammet foto af sidste års pokal. Bl.a. for at undgå at opbevare og pudse sølvtøj!
Tak til holdlederne Marianne Maxsø og Bent Ovisborg for en god indsats det første år med det nye hold. Spændende om vi kan holde niveauet til sommer.
De to andre mestre det sidste år er Sofie Vindberg Nielsen U18 padel double DM udendørs og Alexandre Alapetite Single C i Tennis Øst indendørs.
Holdet er fra venstre: Jan Langballe, Poul Lundberg, Peter Ravn, Tonny Hansen, Martin Gottlob, Kirsten Smedegaard, Marianne Maxsø, Søren Jensen og Bent Ovisborg. Gennemsnitsalder 69. Tre holdspillere fra storhedstiden i 1980´erne og seks motionsspillere. Gæt selv, hvem der er hvem?
Billedet øverst: Holdlederne Marianne Maxsø og Bent Ovisborg med pokalmotivet i fin stil