Indbydelse til BTK’s 100 års jubilæum  lørdag den 22. juni 2019

For 100 år siden startede nogle entusiastiske frivillige en tennisklub i Ballerup. De anlagde en tennisbane ved Solvej bag skolen på Linde Allé. Grunden blev lejet for 150 kr. for de første 3 år. I dag har vi et flot anlæg i Damgårdsparken og en dejlig tennishal på Tapeten.
Der er sket meget gennem de 100 år, og det fejrer vi lørdag den 22. juni i Damgårdsparken, Parkvej 9A, 2750 Ballerup.
Vi starter kl 10 med en jubilæumsreception, og kl 12:30 vil der være en opvisningskamp med to af Danmarks bedste herrespillere. Der vil også være aktiviteter for børn.
Vi håber, at du har tid og lyst til at deltage i fejringen af vores 100 års jubilæum.

Venlig hilsen
Kurt Christiansen
Ballerup Tennisklub