RT er aktiv på Rødovredagen den 7.9.

Tennisklubben deltager aktivt på Rødovredagen lørdag den 7. september

Atter i år deltager klubben med minitennis i Rødovredagen på det sted, hvor Rødovre Parkvej krydses af en fodgængerovergang, så man passere frit imellem Rødovre Centrum og Rådhuspladsen.

Cheftræner Marcin Gosieniecki vil assisteret af Bent Ovisborg og hjælpetrænerne Jacob Schwarz og Kristoffer Kreiberg tage sig af de mange børn med forældre, der plejer at gå i lag med minitennis på asfalten.  Derudover deler vi et telt med Islev Sportsdykkerklub tæt på minitenniselementet. Sportsdykkerne tager sig af det våde element, medens vi bliver på asfalten.

Kender I nogle Rødovreborgere, der overvejer at komme i gang med tennis, kan I roligt sende dem op til os i tidsrummet kl. 13.00-16.00.

Vores deltagelse er annonceret i Rødovre Lokalnyt. Der er lavet flyers på Lars Larsen-vilkår hos Rødovre Lokalnyt og der er til lejligheden leveret en roll-up, der fortæller det samme budskab på Lars Larsen-betingelser:

  • At der er mindst 10 gode grunde til at spille tennis.

Hvis I ikke kan huske dem alle, kan de klikkes frem her.

Endelig er der kl. 14.30-15.30 debat i Rådhusteltet omkring udfordringer og vilkår i at bedrive en idrætsforening i Rødovre. Hvis I har tid og lyst, skulle I nok komme forbi Rådhuspladsen i Rødovre på lørdag!

Bestyrelsen i Rødovre Tennisklub