Topkamp på lørdag i Rødovre

Rødovre bliver vært for topopgør i tennis i 1. division Øst for herrer.

Lørdag den 29.august kl. 10-15 kommer topholdet Birkerød på besøg i Rødovre.
Birkerød ligger efter weekendens kampe 5 points foran KFUM og Rødovre, der begge har 21 points. Birkerød betragtes derfor som favorit til at spille i Elitedivisionen næste sommer! Klik dig frem til resultater og stillingen her.

Forspillet blev leveret lørdag den 22. august, hvor Rødovre i stærk opstilling vandt 6:0 over Holbæk i Holbæk Sportsby. KFUM fik overraskende en sæk på 0:6 mod Virum-Sorgenfri, som vi slog 4:2 den 15. august.  Signaturholdets nøglefigurer er vist på ovenstående foto: Marcin Gosieniecki, Jonas Schwarz, Rasmus Schwarz, Einar Schwarz og Frank Wintermantel

Birkerød er favorit på lørdag. Men Rødovres herrer har gjort det rigtigt godt og er klar i en god opstilling. Det er næstsidste hjemmekamp i udendørssæsonen, som slutter lørdag den 5. september mod Øresund.
Her har du sidste chance for at se klassetennis udendørs i Rødovre i år! Nu, hvor vi ved, hvordan vi passer på hinanden på anlægget i en Corona-situation, er det en god anledning til at komme på anlægget for at opleve virkelig god tennis.

Men Rødovre har i alt 18 hold med i holdturneringen, så du kan selv følge resultaterne ved at klikke videre herunder:

Find de 5 Rødovrehold under Dansk Tennis Forbund ved at klikke her.

Og de 13 Rødovrehold under Tennis Øst ved at klikke her.

Bestyrelsen i Rødovre Tennisklub